VELKOMMEN TIL AARHUS PIGEKORS HJEMMESIDE

 

AARHUS PIGEKOR I FINLAND EFTERÅRET 2017


Lige op til efterårsferien drager 35 piger til Helsinki med formålet at medvirke i finalen i EBU´s (European Broadcasting Union) internationale korkonkurrence.

Denne gang medvirker pigekoret ikke i konkurrencen, men som det vindende kor fra oktober 2015 i München og vil som sådan deltage med et program i Helsinkis store musiksal i Musiikkitalo, som kan rumme 1700 tilhørere. Finalen transmitteres i DR´s P2 søndag den 15. oktober kl. 19.20 og kan desuden også livestreames.

I forbindelse med finalearrangementet glæder Aarhus Pigekor sig også til at skulle medvirke i en workshop med den finske vokalgruppe Rajaton, en stor gala-koncert lørdag aften samt til om tirsdagen den 17. oktober at give en koncert i den kendte og spektakulære ”Tempelkirke” i Helsinki.